Det program, man bruger til at surfe på internettet
Chat
Måde at kommunikere med andre interenet-brugere på, enten via særlige websites eller særlige chat-programmer. Man indtaster en tekst, der straks vises hos modtageren, der så kan svare straks etc.
Cascading Style Sheets eller "overlappende design-beskrivelse" (frit oversat). Metode til at skrive websider, hvor designet (farver, skrifttyper, tekststørrelser etc.) adskilles fra indholdet. Mange ældre browsere viser ikke sider, der er skrevet på denne måde, korrekt
Cyberspace
(Her) Det virtuelle univers, man befinder sig i, når man surfer, mailer eller chatter på internettet
Dokument
Eller fil. (Her) Indholdet på internettet, der kan være tekst, billeder, lyd, video eller multimedia
Domæne
Den del af en internet-adresse, som skal registreres og derefter "tilhører" en bestemt person, virksomhed eller organisation. Internet-udbydere opretter typisk et katalog til en kunde, der således får sin egen internet-adresse uden at eje et domæne
Download
Overførsel af dokumenter fra (web-)server til egen computer
G3
3. generation. Bruges f.eks. til at kende forskel på familiemedlemmer i forskellige generationer, der hedder det samme
HTML
HyperText Markup Language. Internettets oprindelige sprog. Det sprog, de fleste dokumenter på internettet er skrevet i. Afløses måske på sigt af XHTML
HTTP
HyperText Transfer Protocol. Bruges bl.a. til at overføre HTML-sider med på internettet
Internet-adresse
Se URL
Internet-bruger
Person, der benytter en internet-forbindelse
Internet-forbindelse
Adgang til internettet og dermed mulighed for at surfe og sende og modtage mail. Kan oprettes privat ved at lave en aftale med en internet-udbyder eller benyttes på arbejdspladsen, da firmaets interne netværk typisk er forbundet til internettet. Der er også mulighed for offentlig adgang via net-cafeer (mod betaling) eller biblioteker
Internet-udbyder
Se ISP
Internettet
Også kaldet Internet eller simpelt hen nettet. Et (nu) verdensomspændende, decentralt computer-netværk oprettet af militæret i USA i 1969. I daglig tale mener de fleste WWW, når de siger internettet, selv om nettet består af mange andre dele
ISP
Internet Service Provider. Internet-udbyder. Sælger internet-forbindelser til firmaer og private
Katalog
Eller mappe. Underopdeler indhold på et website på præcis samme måde, som man gør det lokalt på sin computer
Link
Eller hyperlink (vises ofte blåt og understreget). Forbinder (ved klik) til en anden side på det aktuelle website eller et helt andet sted på internettet
Mail
Eller e-mail, e-post, elektronisk post. Dokumenter sendt til eller modtaget fra andre internet-brugere
Mailing-liste
Liste af mail-brugere, der f.eks. modtager nyhedsbreve el.l. Visse mailing-lister giver medlemmerne mulighed for at sende mail til listen, der så bliver sendt direkte videre til de øvrige medlemmer. Der findes server-programmer, der (næsten) automatisk kan forestå drift og administration af mailing-lister
Netikette
Net-etikette. Uofficielle regler for, hvordan man bør opføre sig på internettet. Omfatter hovedsageligt kommunikation med andre internet-brugere via mail, chat eller usenet samt i et vist omfang opbygning og indhold af et website
Online
(Her) Man er online, mens man benytter en internet-forbindelse. Kan også betyde, at man har oprettet/fået adgang til en internet-forbindelse
Password
Kodeord, der begrænser adgangen til bestemte oplysninger eller systemer
Posthus
Server-program, der giver mulighed for, at internet-brugere kan sende og modtage mail
Protokol
Regler for kommunikation mellem computere
Server
(Her) Se webserver
Spam
Uønsket reklame-materiale, typisk formidlet via mail eller usenet. Ofte gentaget mange gange
Style sheets
Se CSS
Sub-domæne
Kan bruges til at fordele websites på flere servere, hvis der f.eks. er megen trafik eller meget materiale. Sub-domænet www bruges ofte for at angive, at der er tale om World Wide Web, men det har ingen teknisk betydning
Surfe
At bevæge sig rundt på internettet, navigere mellem forskellige websites
Top-domæne
Del af en URL, der ikke er et selvstændigt domæne, men en gruppe af beslægtede domæner, nemlig lande eller interesseområder. dk er simpelthen Danmarks officielle WWW-forkortelse, og administrationen af det foregår decentralt i Danmark. Andre kendte top-domæner er .com (kommercielle sites, men bruges i praksis til hvad som helst), .net (i princippet reserveret til internet-relateret indhold, men reglen overholdes sjældent), .org (organisationer), .se (Sverige) og .no (Norge)
Trafik
Når en internet-bruger besøger et website, skaber det trafik på webserveren. Hvis for mange brugere ønsker at besøge et website samtidigt, skaber det trafik-propper (forbindelsen bliver langsommere), og i værste fald kan trafikken forårsage, at webserveren bryder sammen (den mister forbindelsen til internettet, så indholdet i en periode ikke længere er tilgængeligt)
URL
Uniform Resource Locator. Internet-adresse som f.eks. http://www.hyldgaard-jensen.dk/kristen/indhold.html. Denne adresse består af en protokol, http, et sub-domæne, www, et domæne, hyldgaard-jensen.dk (hvor .dk er top-domænet), et katalog, kristen, samt et dokument, indhold.html. Kolon, skråstreger og punktummer bruges til at adskille de forskellige dele af URLen
Upload
Overførsel af dokumenter fra egen computer til (web-)server
Usenet
Eller nyhedsgrupper. Område af internettet, der består af et stort emne-opdelt hierarki af elektroniske opslagstavler, hvor diskussion, meningsudveksling, oplysning, tilsvining og spam trives
Webhotel
Kommercielt foretagende, der tilbyder firmaer og private, at man kan have sit registrerede domæne "liggende", hvis man ikke selv har en webserver. Dette til forskel fra en "almindelig" hjemmeside, hvor man får en internet-adresse udleveret af internet-udbyderen, der peger på et på forhånd oprettet område på dennes webserver
Webmail
Metode, hvor adgangen til at sende og modtage mail sker via browseren og ikke som normalt via et specielt mail-program (der dog kan være integreret med browseren)
Webmaster
Den eller de personer, der står for drift og vedligeholdelse af indholdet af et website, dvs. opretter kataloger, uploader dokumenter, sørger for konsistens (varetager og/eller udstikker retningslinier for links til og navne på dokumenter) og evt. laver indholdsfortegnelser, site-info og lignende oversigtsmateriale. Herudover kan webmasteren også være (med-)forfatter til indholdet af siderne, men det er i princippet en anden funktion
Webserver
Computer, der opbevarer dokumenterne til et eller flere websites og sørger for, at de er tilgængelige på internettet
Website
Eller hjemmeside eller websted. En lidt diffus betegnelse for en samlet mængde af informationer, som er gjort tilgængelige på et domæne på internettet.
WWW
World Wide Web. Multimedie-delen af internettet, der indeholder websites
XHTML
eXtensible HyperText Markup Language. Sprog til at skrive internet-dokumenter i. Afløser måske på sigt HTML
XML
eXtensible Markup Language. Metode til at fremstille sprog, som internet-dokumenter kan skrives med
For mange flere internet- og computer-relaterede betegnelser (dog kun akronymer), se The Acronym Pages (som er på engelsk), redigeret af undertegnede.